Lørdag den 9. november var der feststemning på Egegårdens Plejeboliger i Gladsaxe, hvor Annie fejrede sin 100-års fødselsdag.
Dagen var fyldt med besøg fra familie, der kiggede forbi i løbet af dagen, og de andre beboere på afdelingen deltog også i festlighederne. Borgmester Trine Græse lagde også vejen forbi for at fejre den store dag.

Aktivitetsmedarbejder Lene Arberg fra Egegårdens Plejeboliger fortæller, at det blev en lang dag for fødselaren.
Annie, der nu kan kalde sig 100-årig, er dog stadig skarp og i godt humør.
- Selvom man bliver 100 år, skal man ikke tage fejl af Annie, for øverste etage fejler ikke noget, som hun selv fortalte borgmesteren med et glimt i øjet, fortæller Lene Arberg.
Dagen var en særlig anledning for både Annie og de mange, der har valgt at fejre hende.
Egegårdens Plejeboliger ønsker Annie et stort tillykke med den runde dag.