45 nye leje-lejligheder på vej i Hornbæk Skovpark

Hornbæk: M. Goldschmidt Ejendomme A/S er nu klar til at påbegynde opførelsen af 45 nye lejeboliger i Hornbæk Skovpark. Boligerne - 33 rækkehuse og 12 lejligheder - opføres af entreprenør Byggeselskabet Paulsen A/S og forventes klar til indflytning i slutningen af 2023.

- Vi er nu klar til at opføre en masse skønne boliger, og vi glæder os til, at der kommer endnu mere liv i området, siger ejer og stifter Mikael Goldschmidt i en pressemeddelse.

De 33 rækkehuse er mellem 103-120 kvadratmeter og får alle egen terrasse og have. De 12 lejligheder er 73 kvadratmeter, og boligerne i stueetagen får privat terrasse, mens boligerne på første sal får privat altan.

Et attraktivt område

I december 2020 købte M. Goldschmidt Ejendomme A/S syv nyopførte rækkehuse i Hornbæk Skovpark, som blev udlejet på under en måned. Sammen med de syv rækkehuse købte ejendomsselskabet også byggerettighederne til de 45 planlagte boliger, der nu snart bliver en realitet. Derfor ses med forventning frem til at kunne tilbyde endnu flere lejeboliger i det attraktive og naturskønne område.

- De første syv rækkehuse blev udlejet på rekordtid, og vi forventer, at efterspørgslen på de kommende 45 lejeboliger i Hornbæk Skovpark bliver lige så stor, siger Mikael Goldschmidt.

Udlejningen forventes sat i gang i begyndelsen af 2023, og det er allerede nu muligt at skrive sig på interesselisten hos M. Goldschmidt Ejendomme A/S.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...