Jule-åbne værksteder på Rådvad

Den historiske perle Raadvad Fabrik danner igen ramme om julemarked i to weekender.

Den historiske perle Raadvad Fabrik danner igen ramme om julemarked i to weekender.

Foto: Presse

Traditionen tro åbner Raadvad Fabriks mange værksteder dørene for besøg i weekenderne 30. november-1.december og 7.-8. december. Alle dage er der åbent kl. 11-16.

Årets julemarked vil byde på en bred vifte af kunsthåndværk, kunst og aktiviteter for børn. 

Fra keramik, håndtrykte tekstiler og tæpper, vævede viskestykker og kimonoer, smykkekunst og julepynt, malerier og grafiske tryk over skulpturer i bronze og i blå granit til Per Arnoldi med hele hans store talent, porcelænsvaser og -fade samt børneaktiviteter og friskbagte vafler.

Kig ud og find julens gaver og mød hænderne og hovederne bag værkerne – og få en hyggelig dag med travetur i skoven, lyder opfordringen i en pressemeddelelse fra arrangørerne.

En historisk perle

Raadvad Fabrik er en historisk perle i midt Dyrehaven, etableret ved Mølleåen i 1643 som den første industri i Danmark. Vandkraften fra den gamle mølle har været grundlaget for fremstilling af alt fra knive og file til krudt - og meget andet - gennem de seneste 380 år.

Nu er den gamle vandmølle for længst væk, området er fredet, og i 2021 blev det gamle industriareal til Raadvad Fabrik - en forening af arbejdende værksteder inden for især håndværk, kunsthåndværk og kunst.

Lørdag i den anden åbne weekend bliver der også oplevelser til ørerne.

Ungdomskoret Højlydt ved korleder Kristian Bach giver koncert i gården den 7. december kl. 13-15.

Vær obs på, at der ingen parkering er i selve Raadvad - følg skiltene.

Udstillerliste

  • Raadvad Fabrik, www.raadvadfabrik.dk
  • Bente Hansen, keramiker, www.bentehansen.dk
  • Cristian Street, snedker insta: @chr.street
  • Elisabeth Lau Kieffer, keramiker, www.elisabethlaukieffer.dk
  • Henriette Melchiorsen, www.designpoesi.dk
  • Josefine Lüttge, insta: @prins_polka
  • Josefine Toft, snedker, www.josefinetoft.dk
  • Jytte Kløve, guldsmed, www.kloeve.dk
  • Karin Carlander, væver, www.karincarlander.dk
  • Kasia Gasparski, guldsmed, www.kasia.dk
  • Lisbet Friis, tekstiltrykker, www.lisbetfriis.dk
  • Martin Behrendt, malermester forgyldning, ådring, www.mbehrendt.dk
  • Martin Falle, kunstner, insta: @martinfalle_
  • Mary Ann Hansen, væver, insta: @maryannhansen_textiles
  • Monika Mathal Hopland, kunstner, insta: @monika_m_hopland
  • Naturskolen, www.naturskolerne.dk
  • Nina Born, tekstildesigner, www.svfk.dk/project/nina-born-mininit
  • Per Arnoldi, billedkunstner www.svfk.dk/profile/per-arnoldi
  • Raadvad Stenhuggeri v/Stig Andersen, www.raadvadsten.dk
  • Sofie Børsting, billedkunstner, www.sofieboersting.dk
  • Stine Ring Hansen, bronzestøber, www.stineringhansen.dk
  • Sys Svinding, billedhugger, www.sys-svinding.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...