Julestue på Hillerød Bymuseum

Her ses Leif Petersen, der er ved at pynte juletræet på første sal med et af sine mange tusind julehjerter. Han er danmarksmester i at flette julehjerter.

Her ses Leif Petersen, der er ved at pynte juletræet på første sal med et af sine mange tusind julehjerter. Han er danmarksmester i at flette julehjerter.

Foto: Museum Nordsjælland

Både gløggen og nisserne er klar, når Hillerød Bymuseum åbner dørene til deres julestue 23. og 24. november klokken 11-16.

- Julestuen er altid et besøg værd, og jeg glæder mig sådan til at hygge med alle vores gæster. Bymuseet er et helt særligt sted, og når det sådan står udsmykket med julepynt og granguirlander er det ekstra særligt, siger Charlotte Mortensen, der er kulturformidler hos Museum Nordsjælland. 

Sammen med de ansatte har hun pyntet museet op, så det er klar til at byde velkommen til de op imod 300 gæster, der plejer at lægge vejen forbi den røde murstensvilla i slotsparken.

Både lørdag og søndag er der juleaktiviteter for både børn og voksne. Der kan både klippes juleklip, dekoreres julekugler og julekager eller laves en nisse i filt.

Bymuseets lille butik sælger æbleskiver og gløgg, gammeldags juleklippeark og andre ting og sager, der måske vil gøre sig godt under juletræet eller som mandelgave.

Som noget nyt i år inviterer museet til lanterne-værksted i det gamle fysikrum på første sal. Her kan gæsterne lave deres helt egen lanterne – eller låne en af bymuseets – og tage med på en af de planlagte lanterneture i slotshaven. Her deler museets ansatte historier om lyset, mens mørket og julefreden sænker sig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...