Studerende dykkede ned i valgkampens retorik

Thomas Johannes Erichsen gjorde eleverne klogere på forskellen i Trumps og Harris's retorik.

Thomas Johannes Erichsen gjorde eleverne klogere på forskellen i Trumps og Harris's retorik.

Foto: Presse

Hvad sker der, når ord bliver til våben i jagten på magten om fremtidens USA?Det dykkede studerende på Vestegnen HF & VUC ned i med hjælp af Thomas Johannes Erichsen, lektor og politisk kommentator. 

Med fokus på præsidentkandidaternes kommunikation og strategier, gav Erichsen eleverne indsigt i, hvorfor kandidaterne, Trump og Harris, vælger de retoriske greb, de gør, og hvad det siger om det amerikanske samfund.

Klogere på vælgerne

- Forhåbentlig kan foredraget gøre os klogere på, hvorfor præsidentkandidaterne kommunikerer, som de gør i valgkampen, og hvad det siger om vælgerne, fortæller lærer i engelsk og samfundsfag fortalte Søren Stidsing Heerfordt i en pressemeddelelse fra Vestegnen HF & VUC.

Ifølge Erichsen, som har fulgt den amerikanske valgkamp tæt, er Trump og Harris diametrale modsætninger i deres tilgang.

 Trump portrætterer sig selv som den amerikanske drøms forkæmper, mens han gennemfører kontroversielle kampagnenumre som at arbejde på McDonald's for at vise en folkelig side. 

Harris, derimod, ses som retfærdighedens forkæmper og en politisk modpol, der kæmper for middelklassen og sociale rettigheder.

Foredraget gav eleverne en forståelse af, hvordan retorik og kampagnedynamikker spiller en central rolle i amerikansk politik, og hvordan valget kan påvirke både USA og resten af verden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...