Få tips til at undgå digital svindel

Senior-IT Allerød inviterer til kursus 20. november i at undgå digital svindel.

Senior-IT Allerød inviterer til kursus 20. november i at undgå digital svindel.

Foto: Presse

Mange ældre bliver stadig lokket til at oplyse deres personlige data og kontonumre. Derfor holder Senior-IT Allerød nu et mini-kursus over emnet 'Digital selvforsvar'.

Det foregår onsdag den 20. november kl.13-15 i undervisningslokalet på 1. sal over biblioteket, Skovensvej 4 i Allerød.

Her kan man høre om, hvordan man forsvarer sig mod de digitale angreb, så man udgår svindel, trusler og fup både via falske sms'er, telefonopkald og e-mails.

De frivillige i Senior-IT hjælper også med at installere den gratis app 'Mit digitale selvforsvar', der løbende advarer mod svindel og derfor hjælper med sikkerheden, når man er online.

Kurset er gratis, og det er ikke nødvendigt at forhåndstilmelde sig - bare mød op.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...