Kom med dit bud på Allerøds boligbehov

Man kan tilgå spørgeskemaet ved at scanne QR-koden.

Man kan tilgå spørgeskemaet ved at scanne QR-koden.

Foto: Allerød Kommune

Lige nu arbejder et såkaldt opgaveudvalg i Allerød Kommune på at finde frem til, hvilke fremtidige boligformer, der er mest attraktive i Allerød. 

Som en del af det arbejde inviteres borgerne nu til at deltage i en undersøgelse, hvor svarene skal hjælpe med at sikre, at boligudviklingen afspejler ønsker og behov i forhold både boformer- og udbud.

- Vi vil gøre det muligt for borgerne at blive boende i Allerød hele livet – uanset alder og livssituation, lyder ambitionen fra formand for opgaveudvalget Miki Dam Larsen i en pressemeddelelse fra Allerød Kommune.

Arbejdet vil munde ud i en række anbefalinger til byrådet om fremtidens boligudvikling i Allerød Kommune.

Sådan svarer du

Spørgeskemaet kan tilgås via plakatens QR-kode eller på Allerød Kommunes forside. 

Undersøgelsen er aktiv til og med november. Det tager kun få minutter at udfylde, og svarene er anonyme, fremgår det af pressemeddelelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...