Med åbningen af Tingbjerg Apotek har bydelen nu fem apoteker – 4 på Frederikssundsvej og 1 i Tingbjerg.
Apoteket i Tingbjerg er indrettet i en del af Lidl-butikken på hjørnet af Ruten og Åkandevej og har samme ejer som Husum Apotek. Åbningstiderne er p.t. mandag-torsdag 09-17.30, fredag 09-18.00 og lørdag 09-14.00. - Både personale og beboere glæder sig over, at apoteket nu er åbent. Flere beboere har henvendt sig under etableringen med positive tilkendegivelser, hvilket er virkelig rart, når der åbnes nyt, fortæller Marlene Kronborg fra Innovater A/S. /EF
