Med en måned til jul kommer alle de hyggelige, men også logistisk komplicerede, spørgsmål: Hvem skal vi fejre med? Hvor skal vi være? Og hvordan sikrer vi, at både børn og voksne får en god oplevelse – uden at familiedynamikker og gamle konflikter bliver det dominerende tema? Julens logistik kan hurtigt gå fra festligt til frustrerende, men med lidt planlægning og en ordentlig omgang forventningsafstemning kan julen blive det, vi håber på: en højtid fyldt med nærvær og hygge.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Det udtrykker afsenderens holdning. Hvis du selv ønsker at deltage i debatten, kan du klikke her.
En hjertevarm huskeliste til julegæsterne
Når vi inviterer gæster til juleaften, inviterer vi også deres forventninger, traditioner og minder. Så tænk over at tale om det. Måske er din familie vant til en klassisk julemiddag, mens din partners familie er mere alternative. Her kan forventningsafstemning være guld værd. Start med en åben samtale – måske allerede omkring første advent – om, hvad julen betyder for jer hver især.
Hvis I er sammen med en blanding af nye og gamle familiemedlemmer, kan det være givtigt at finde små traditioner, der samler i stedet for at splitte.
Læs også
Eksempelvis fandt en familie fra min klinik en løsning, hvor forskellige ønsker til det traditionelle og det nye kunne mødes. Den ene forælder bagte brunkager på den gammeldags måde, mens den anden sørgede for en mere moderne oppyntning, der var populær blandt de yngre. På den måde blev alles ønsker tilgodeset, og ingen følte, at de måtte opgive deres egne traditioner.
Taler I samme juleprog?
Julen kan let føre til misforståelser, fordi vi sjældent taler åbent om, hvad vi egentlig ønsker os. Men når vi som voksne holder hinanden op på gamle traditioner, risikerer vi at skuffe hinanden. Måske ønsker én en hyggelig aften med samvær omkring brætspil, mens en anden er opsat på at gå til julegudstjeneste.
Derfor kan det være en god idé at tage en "julesnak" tidligt i december og afstemme, hvad der er vigtigt for hver især.
En konkret metode, jeg ofte foreslår, er at lave en ønskeliste for julen – men ikke den klassiske gave-ønskeseddel. I stedet handler det om, hvilken ting hver person håber på at julen indeholder. Det kan være "at vi har en hyggelig nattøjsdag 1. juledag", ”At vi synger efter maden” eller "at børnene får en gave inden maden." Når alle i familien ved, hvad der betyder mest for hinanden, kan man skrue ned for de mere komplicerede forventninger og fokusere på det, der virkelig gør højtiden til noget særligt.
Delebørn og dobbelthjerter
Hvis julen involverer delebørn, kan planlægningen hurtigt blive endnu mere kompleks. Her er det vigtigt, at vi husker, hvem højtiden egentlig handler om – nemlig børnene.
Julen er for mange børn en særlig tid, og de oplever ofte glæde ved at være sammen med begge deres familier. Men det kræver, at de voksne er fleksible, samarbejdsvillige og tilsidesætter sig selv, så det ikke ender med at børnene skal udvikle et ”dobbelthjerte”, der skal forholde sig til begge forældre på samme tid selvom de befinder sig forskellige steder.
Læs også
Lav konkrete aftaler om fx ringetider selve juleaften, og husk at du let kan komme til at give dit barn dårlig samvittighed, hvis du udtrykker, at du har en kedelig jul, fordi du savner barnet. Vær opmærksom på hvordan den fraværende forælder eller julen hos den anden forælder omtales, og hold dig for øje, hvordan du - uanset hvilken rolle du har - bidrager til, at barnet kan holde en ubekymret jul. Lad barnet holde julehygge og jul, der hvor barnet er med den forælder, der er der.
Nogle forældre vælger at holde én stor juleaften sammen, hvor alle samles for børnenes skyld, hvilket for nogen fungerer fortrinligt. Hvis dette ikke er en mulighed, kan en anden løsning være at fejre jul med børnene lidt forskudt – enten den 23. eller 25. december – så de får glæde af højtiden sammen med begge forældre. Andre har med stor succes indført nye juletraditioner eller andre traditioner, hvor børnene er hos den anden forælder, for at børnene ikke skal holde to juleaftner.
For eksempel har jeg en klient, der holder nytårstaffel med sine børn hvert andet nytår, med gaveoppakning, nytårstaler og spil. Tænk over om det at holde to juleaftner er for jer voksne eller for børnene, og om I også vil holde to af alle andre højtider fx fødselsdage og konfirmationer.
Bidrag og balance
Gaver kan være både en glæde og en stressfaktor, og i moderne familier med dine, mine og vores børn, kan gavelisterne vokse sig uoverskuelige. Her kan det være en hjælp at lave en fælles gaveaftale. Måske giver alle kun én gave til hvert barn, og hvis I er mange voksne, kan I indføre "Secret Santa"-konceptet, hvor hver voksen trækker én voksen person at købe gave til. Så undgår I den økonomiske, logistiske og finde-på-gaver byrde, det kan være at købe til alle, og skaber samtidig lidt spænding.
En anden løsning, jeg har set virke, er, at begge familier tog på fælles gavekøbsdag. De satte en dag af i starten af december, hvor de voksne gik sammen om at købe gaver til børnene. Her kunne forældre, bonusforældre og bedsteforældre sammensætte gaverne i fællesskab og dermed undgå at overgå hinanden i gaveræset og samtidig sikre sig, at ingen blev glemt, og at gaverne føltes gennemtænkte.
Samtidig blev den fælles gaveshopping en hyggelig tradition i sig selv, hvor børnenes tarv er i fokus, sjove anekdoter om børnene bliver fortalt, og man kan tale om udviklingen og fremtiden med børnene.
En julemiddag på deling
”Julen varer længe, koster mange penge” Julens festligheder kræver både tid og penge, men værterne behøver ikke at stå alene med hverken logistikken eller udgifterne. En god løsning kan være at fordele opgaver og omkostninger, så alle får mulighed for at bidrage.
Nogle familier har glæde af at lave en fælles julekasse, hvor hver voksen bidrager økonomisk. Ved at dele ansvaret får alle følelsen af at være en del af noget større og være med til at skabe en særlig aften.
Julen behøver ikke være Instagram-værdig
Det er let at lade sig rive med af ideen om, at julen skal være helt perfekt – med knivskarp bordopdækning og en menu, der ville imponere selv de mest kritiske madanmeldere. Men måske er den bedste gave, vi kan give os selv og hinanden, at slippe de forventninger. Julen kan sagtens være hyggelig og mindeværdig uden at følge en skabelon, og mindre kan bestemt også gøre det. Hvis vi alle går ind i højtiden med et åbent sind og lader være med at insistere på, at julemenuen er præcis, som den var hos bedstemor, kan vi undgå unødvendige skuffelser og konflikter. Hvem ved – måske kan vegetarens rødkålssalat eller champignonpaté blive nye favoritter!
En afslappet tilgang gør ofte aftenen langt mere behagelig, og ved at slippe idéen om den perfekte jul kan vi skabe en atmosfære, hvor ingen føler sig overbebyrdede, og alle kan slappe af og nyde hinandens selskab.
En jul med hjertet på rette sted
Selvom julens logistik kan virke uoverskuelig, er det vigtigt at huske, at en vellykket juleaften handler mindre om planlægning og perfektion og mere om hjerterum. Giv plads til hinandens forskelligheder og vær åben overfor nye traditioner, der kan rumme både dine, mine og vores børn – og alle de voksne, der følger med.
Det kan kræve fleksibilitet og forståelse, men ofte vil det skabe en højtid, der bliver både sjovere og mere meningsfuld og ikke mindst med følelsen af at høre til i familiens eller gode venners skød. Julen er hjerternes fest – så åben dit hjerte.