Lørdag morgen kl. 9.12 blev et færdselsuheld ved Rungsted Havn ringet ind til alarmcentralen. En cyklist var blevet ramt af en bilist i krydset Strandvejen og Rungstedvej.
- En bilist på vej ned mod Strandvejen, drejede til højre og ramte her en cyklist, der pådrog sig knubs, men såvidt vi er orienteret ingen større skader, oplyser vagtchef Nick Jensen, Nordsjællands Politi.
Bilisten er en 42-årig kvinde fra Lyngby. Døgnrapporten siger ikke noget om cyklistens persondata.