Efterlyser vidner til forsøg på påkørsel

En 25-årig mand fra Hornbæk er mistænkt for at ville påkøre en mand på løbehjul på Gurrevej i Helsingør lørdag aften omkring klokken 18.

Den 25-årige kom kørende ad Gurrevej, da han tilsyneladende fik øje på en person, han kender, som kom kørende på et løbehjul. Den 25-årige vendte derfor sin kassevogn, hvorefter han forsøgte at ramme personen på løbehjulet.

- Manden på løbehjulet når at springe af og undgår påkørslen, men bilen rammer løbehjulet, oplyser vagtchef Nick Jensen, Nordsjællands Politi.

Politiet har en række vidner, som har beskrevet episoden, men opfordrer fortsat til, at man ringer til 114, hvis man har set eller har oplysninger om episoden.

- Manden er ikke sigtet endnu, men hans bil er tilbageholdt for nærmere tekniske undersøgelser og eventuelt til konfiskation efter reglerne om vanvidskørsel, oplyser vagtchefen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...