Hvis du ligger inde med en pakke 3-stjernet oksespegepølse, skal du lige kigge dig for en ekstra gang, inden du sætter tænderne i den.
Atria A/S har nemlig været nødsaget til at tilbagekalde spørgepølsen, da der kan være risiko for hårde plaststykker med skarpe kanter i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Her oplyser de, at spegepølsen kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko og kan forårsage skader i mund, svælg og i mave/tarmkanalen.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til der, hvor man købte det.
Ligeledes anbefales det, at man kontakter sin læge eller vagtlægen, hvis man oplever symptomer efter at have indtaget spegepølsen.
Solgt i hele landet
Produktet er blevet solgt bredt i dagligvarebutikker landet over, og drejer sig om følgende:
Oksespegepølse i skiver af mærket ”3-Stjernet.”
Nettoindhold: 90 gram
Bedst før-dato:
7-11-2024
12-11-2024
18-11-2024
21-11-2024
25-11-2024
Pakkedato:
26-09-2024
1-10-2024
7-10-2024
10-10-2024
14-10-2024
Kontrolmærke: DK260EF
EAN-kode: 5704080959191