Købmand i knibe - folk køber kun tilbudsvarer

Bestyrelse med kraftig opfordring til at handle lokalt for at holde forretning i live

Opbakningen til genetablering af en dagligvareforretning i Svenstrup var stor, da forretningen åbnede for otte måneder siden. Men nu viser det sig, at omsætningen halter.

Opbakningen til genetablering af en dagligvareforretning i Svenstrup var stor, da forretningen åbnede for otte måneder siden. Men nu viser det sig, at omsætningen halter.

Foto: Anders Ole Olsen

For otte måneder siden kunne beboerne i Svenstrup ved Korsør ånde lettet op. Med etableringen af en Spar-købmand var deres lokale dagligvareforretning alligevel reddet. Troede de.

Forud var gået et helt år, hvor der var blevet kæmpet med både dagligvarekæden Coop's modvilje til at sælge forretningen til en fornuftig pris og med at få nok økonomisk opbakning fra lokalbefolkningen til, at en dagligvareforretning kunne fortsætte.

Tilbage i efteråret 2022 meddelte Coop Danmark nemlig ud, at koncernen ville lukke 12 Dagli'Brugser i Danmark heriblandt Dagli’Brugsen på hjørnet af Mælkevej og Stibjergvej, som Coop ellers havde drevet i mere end en menneskealder.

Den Korte Version
  • Bestyrelsen i Svenstrup opfordrer lokalsamfundet til at handle mere i den lokale Spar-butik for at sikre dens overlevelse.
  • Trods en stigning i omsætningen er det primært tilbudsvarer, der sælges, hvilket ikke er nok til at opretholde en bæredygtig drift.
  • De to købmænd, Kamuran og Baran, har sat butikken til salg på grund af økonomiske udfordringer.
  • Kamuran planlægger at overtage en mindre Spar-butik på Amager i 2025, mens Baran fortsætter i Svenstrup indtil da.
  • Bestyrelsen understreger, at ændrede indkøbsvaner kan forhindre endnu en lukning af butikken.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Hvis vi kan ændre vores indkøbsvaner og handle andet en tilbuds- og udløbsvarer, kan vi gøre en stor forskel! og undgå, at vores butik lukker igen

Bestyrelsen i Svenstrup/Frølunde Butikshus

Trods en del bump på vejen lykkedes det at få genåbnet forretningen i Svenstrup efter en stor indsats blandt lokale ildsjæle. Men trods den store opbakning i etableringsfasen ser det ud til nu blot otte måneder senere, at forretningens succes er udeblevet. For selv om mange kunder lægger vejen forbi Spar-forretningen, så er handelen i butikken for lille.

Kunder køber kun tilbudsvarer

Den udvikling har fået en bekymret bestyrelse i Svenstrup/Frølunde Butikshus til offentlig at gå ud på sociale medier og opfordre til, at kunderne lægger nogle større indkøb i forretningen. Som det er nu, er det primært tilbudsvarer, som ryger over disken. Tilbudssalget betyder, at de to købmænd, som driver forretningen, har svært ved at få økonomien til at løbe rundt, understreger bestyrelsen i opslaget.

- Selv om vi oplever en stigning i omsætningen, er det desværre ikke tilstrækkeligt til at sikre en bæredygtig drift, skriver Henrik Krogsgaard Jørgensen på vegne af bestyrelsen.

Det skyldes, at for mange kunder blot går efter at købe tilbudsvarer i stedet for at lægge en større handel på stedet.

De to brødre Kamarun (tv) og Baran (th) har sat forretningen til salg.
De to brødre Kamarun (tv) og Baran (th) har sat forretningen til salg. Foto: Preben Petersen

- Som følge heraf har vores købmænd truffet den svære beslutning at sætte butikken til salg. Kamuran vil overtage en mindre Spar butik på Amager pr. 1. januar 2025. Indtil da vil Baran være at finde i butikken sammen med de ansatte. Han ønsker faktisk at ansætte to fuldtidsmedarbejdere mere for at opretholde det gode serviceniveau. Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi begynder at handle!, skriver bestyrelsen i opslaget.

Bestyrelsen for butikshuset understreger i opslaget, at "hvis vi kan ændre vores indkøbsvaner og handle andet en tilbuds- og udløbsvarer, kan vi gøre en stor forskel! og undgå, at vores butik lukker igen".

Kunderne går efter tilbudsvarer i Sparforretningen i Svenstrup. Det betyder, at indtjeningen i butikken bliver for lille.
Kunderne går efter tilbudsvarer i Sparforretningen i Svenstrup. Det betyder, at indtjeningen i butikken bliver for lille. Foto: Anders Ole Olsen

Mange kommentarer

Opslaget har fået en række borgere til tasterne. Mange opfordrer til at bakke op om forretningen, men nogle påpeger, at flere varer er dyrere i en Spar-forretning i forhold til andre dagligeforretninger i området.

En af dem, der kommer med en kraftig opfordring til fortsat at handle lokalt er Elisabeth Rahn Sørensen. Hun skriver i et opslag:

Ja - jeg glæder mig også over de mange mennesker i Spar og er super glad for butikken - og de dygtige og flittige købmænd og deres gode personale - MEN som vi alle kan læse - så gælder det om at købe dagligvarer, brød mælk, ris grønsager, kød og køkkenrulle mm- og ikke kun TILBUD. Det er det, der skal til for at butikken kan drives, og at vi dermed fortsat kan have en lokal butik.

Jeg glæder mig over det brede udvalg og den gode kvalitet på hylderne i Spar. Og så hapser jeg også de gode tilbud, der altid er der også.

Konkurrencen er hård - og ja “Bilka er bare billigere” og Rema er den førende discount kæde - Men HUSK - hvis du vil have en lokal butik - så bak op ….Ellers så skal du ud og køre langt HVER GANG.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...