Gratis fiskeri for børn i Brynshøj Put & Take

Arrangementet er gratis for tilmeldte børn og unge, og hver familie kan tilmelde ét barn eller én ung.

Arrangementet er gratis for tilmeldte børn og unge, og hver familie kan tilmelde ét barn eller én ung.

Foto: Jonas Kærlin

Lørdag 9. november kan man komme på fisketur for hele familien, når Odsherred Kommune, Fishing Zealand, Brynshøj Put & Take og Odsherred Sportsfiskerforening inviterer børn og unge til en dag med lystfiskeri i Brynshøj Put & Take. Her kan deltagerne prøve kræfter med de bomstærke regnbueørreder, der svømmer i søen.

Arrangementet er åbent for både nybegyndere og erfarne fiskere. Mellem klokken 11.00 og 14.00 kan børn og unge låne et komplet fiskesæt, og erfarne lystfiskere fra Odsherred Sportsfiskerforening samt fiskeguider fra Fishing Zealand vil være til stede for at hjælpe med alt fra at rigge grejet til at lande fangsten.

Der er fokus på at introducere både drenge og piger til lystfiskeri og foreningslivet. Arrangementet er gratis for tilmeldte børn og unge, og hver familie kan tilmelde ét barn eller én ung. Øvrige familiemedlemmer kan deltage mod betaling af 100 kroner for et fiskekort, der gælder for de tre timer. Fiskekort kan købes ved søen på dagen, og medfiskende familiemedlemmer skal medbringe eget fiskegrej.

Det anbefales at børn er mindst 10 år gamle, og unge over 13 år kan deltage på egen hånd. Der er plads til 15 tilmeldte lystfiskere, og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Interesserede kan tilmelde sig ved at sende en e-mail til tange@fishingzealand.dk senest 6. november. Mødestedet er Tinghulevej 8B, Højby. Husk praktisk påklædning og fodtøj, der passer til efterårsvejret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...