Opdateret 11.43: Politiet er færdige med deres undersøgelser på Kærbyvej i Rødovre og afspærringen er ophævet, skriver politiet på X.
Københavns Vestegns Politi er onsdag formiddag til stede på en legeplads på Kærbyvej i Rødovre, hvor de undersøger et mistænkeligt forhold i form af flasker med ukendt væske.
Legepladsen er derfor afspærret.
- Vi har ikke yderlige oplysninger for nuværende, skriver vagtchefen på X.
Billeder fra stedet viser, at der tale om en Faxe Kondi-flaske, som ligger på legepladsens græsplæne, viser billeder fra stedet.

- Jeg kan bekræfte, at vi er til stede. Vi fik meldingen ved 10-tiden men det er en politiopgave, så jeg har ikke yderligere at tilføje, siger Aein Amripour, pressevagt hos Forsvarskommandoen til Sjællandske Nyheder og fortsætter.
- Overordnet kommer EOD ud, når der er bombetrusler, farlige genstande som ammunition og lignende, hvor vi støtter politiet.

Operationschefen hos Hovedstadens Beredskab oplyser til Sjællandske Nyheder, at man har assisteret på stedet.
- Der er sprunget to former for beholdere derude. Hvis det skulle have været syre, skyller vi det væk fra legepladsen, så det forsvinder og ikke kan skade nogen.
Sjællandske Nyheder følger sagen...