Modtager anerkendelse for civilt forsvarssamarbejde

Borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved, modtager torsdag InterForce-skjoldet.

Borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved, modtager torsdag InterForce-skjoldet.

Foto: Morten Timm

Hørsholm Kommune modtager nu en anerkendelse for sit engagement i samarbejdet mellem Forsvaret og den civile sektor. 

Det sker på torsdag 31. oktober 2024, når borgmester Morten Slotved på vegne af kommunen får overrakt InterForce-skjoldet . 

Overrækkelsen finder sted på Hørsholm Rådhus, hvor regionsambassadør for InterForce, oberstløjtnant-R Michael Wallin, står for at overrække skjoldet.

- Vi er glade for at modtage InterForce-skjoldet og ser som kommunal myndighed og stor lokal arbejdsplads frem til det fortsatte samarbejde omkring Danmarks sikkerhed, udtaler borgmester Morten Slotved (K) i en pressemeddelelse.

Læs også

Styrke bånd

InterForce er en organisation under Forsvarskommandoen, der arbejder for at styrke båndene mellem Forsvaret og den civile sektor. Organisationen hjælper virksomheder og offentlige myndigheder med, hvordan de kan støtte og drage nytte af medarbejdere, der i deres fritid er engageret i Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen.

Hørsholm Kommune har som både kommunal myndighed og lokal arbejdsplads flere medarbejdere, der er aktive i Hjemmeværnet og det frivillige beredskab. 

- Kommunen har derfor en interesse i at støtte den frivillige indsats, der bidrager til Danmarks sikkerhed, oplyser Morten Slotved.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...