Bus 350S kommer kørende på Frederikssundsvej i retning mod Herlev. Den kommer mod stoppestedet "Åfløjen" i Husum. En flok unge drenge i bussen gør klar til at stå af. En ung mand på 15-år med kasket kommer ud med sine venner. Blot 19 sekunder efter bussen er ankommet bliver han stukket i hjertet med et kraftigt knivstik. Det er en 14-årig, der har stukket med kniven. Et enkelt stik, der senere viser sig at være dræbende. Der er tumult og alle løber fra stedet.
'Den 15-årige havde en kniv med, og det viser, at han er klar til at stikke'
Retssagen om drabet på 15-årige Elias Bukh Barlian nærmer sig en afslutning.