DEBAT: Ny Erhvervspolitik i Rødovre

Af Birgitte Glifberg (A), medlem af Kommunalbestyrelsen, Beskæftigelses- og Økonomiudvalget.

Der er tre overordnede fokusområder i politikken: ’vækst og udvikling’, ’relation og netværk’ og ’fysiske rammer’. De udtrykker fælles udfordringer på tværs af virksomhederne i Rødovre: Øget digitalisering, krav om bæredygtighed og grøn omstilling, stigende behov for højt specialiseret arbejdskraft, krav om attraktive miljøer for medarbejdere, samarbejde gennem partnerskaber.

Dette bliver pejlemærker for den fremtidige udvikling og politikkens erhvervsfremmeindsatser.

Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle (både medarbejdere og ledere) er en forudsætning for bæredygtighed og attraktive miljøer i virksomhederne. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er midlet til at rekruttere og fastholde arbejdskraften for at kunne drive virksomheden.

Det betaler sig for alle, at virksomhederne fokuserer på bæredygtighed og arbejdsmiljø. Vi undgår langtidssygefravær af medarbejdere/ledere forårsaget af stress, arbejdsulykker eller mistrivsel. Et dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen kan bevirke, at Jobcentret bliver en aktør i forhold til den ansattes mulige tilbagevenden til arbejdspladsen efter en langtidssygemelding.

Når ledige borgere for eksempel har behov for arbejdsprøvning, løntilskudsjob eller flexjob er det vigtigt, at vores virksomheder i Rødovre kan tilbyde et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det gavner både borgeren, som har behov for at komme ind på arbejdsmarkedet eller i job igen under ordnede forhold. Men det gavner også virksomhedens branding og CSR at tilbyde attraktive miljøer. En god start på et samarbejde, et godt arbejdsmiljø og bæredygtighed er derfor vigtig for alle parter i Rødovre.

Udmøntning af Erhvervspolitikken

Jeg ser frem til fortsatte gode dialoger med virksomhederne, Jobcentret og Erhvervsrådet i Rødovre. Så vi sammen kan få drøftet, hvordan vi politisk, i nye partnerskaber og med lokale aktørers hjælp får omsat Erhvervspolitikkens 3 fokusområder til nye og gode løsninger, som fremmer erhvervsindsatsen, et sundt arbejdsmiljø og bæredygtigheden i vores fælles by.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...