Solcelleparker på landbrugsjord - en tidsindstillet bombe for miljøet?

- Der er noget, vi fuldstændig glemmer, når vi taler om solcelleparker på landbrugsjord, lyder det indledningsvis fra skribenten i dette debatindlæg.

- Der er noget, vi fuldstændig glemmer, når vi taler om solcelleparker på landbrugsjord, lyder det indledningsvis fra skribenten i dette debatindlæg.

Foto: Thomas Olsen

Der er noget, vi fuldstændig glemmer, når vi taler om solcelleparker på landbrugsjord.

Jeg har bemærket, at nogle politikere som er pro kæmpe store energiparker i vores kommune, argumenterer overfor modstandere af projekterne, med at det jo kun er midlertidige løsninger, og det hele kan tages ned igen om 10, 20 eller 30 år, når vi har udviklet alternative energikilder.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Det udtrykker afsenderens holdning. Hvis du selv ønsker at deltage i debatten, kan du klikke her.

Det lyder rigtig flot, men der er en ting, de glemmer, eller også ved de simpelthen bare ikke, hvad de taler om.

Solcellepaneler er overfladebehandlet med PFAS, også kendt som evighedskemikalier, der afvaskes med regnvand og skylles ned i jorden. Det er kemikalier som ikke nedbrydes i naturen, men kan ophobes afgrøder, grundvand og i sidste ende i vores kroppe.

Så når “kloge” politikere beroliger modstandere, at solcelleparkerne med, at vi kan fjerne solcellerne igen efter en årrække og gendanne arealerne til landbrugsjord, så bliver jeg sgu lidt urolig. Ved de overhovedet, hvad de taler om?

Når PFAS afvaskes fra solpanelerne, forurener det vores jord og grundvand, med alvorlige konsekvenser for miljø og folkesundhed til følge. Skal vi virkelig tage den chance og risikere at skabe en helt ny dimension af jordskandaler i Køge Kommune?

Det er simpelthen vildledning af borgerne, når det påstås at solcellepanelerne bare kan pilles ned, og så kan jorden dyrkes igen. For når panelerne er væk, kan jorden være forurenet eller ødelagt, og det vil være besværligt og dyrt at bringe den tilbage til en sund og forsvarlig tilstand.

Så i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at styrke vores fødevareproduktion, er det både kortsigtet, uansvarligt og uanstændigt, at risikere at ødelægge sund og god landbrugsjord. Køge Kommune har da om nogen, jordforurening tæt inde på kroppen for tiden. Skal vi nu kaste os ud i projekter, som har potentiale til endnu en skandale?

Det mener jeg ikke!

Som politiker er det min opgave at tænke langsigtet og ansvarligt, og jeg vil opfordre andre politikere til at gøre det samme.

- I en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at styrke vores fødevareproduktion, er det både kortsigtet, uansvarligt og uanstændigt, at risikere at ødelægge sund og god landbrugsjord, skriver Klaus Kjelstrup, Danmarksdemokraterne i Køge Kommune
- I en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at styrke vores fødevareproduktion, er det både kortsigtet, uansvarligt og uanstændigt, at risikere at ødelægge sund og god landbrugsjord, skriver Klaus Kjelstrup, Danmarksdemokraterne i Køge Kommune Foto: Klaus Kjelstrup

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...