Klar med kandidater til by- og regionsråd

Venstre er nu klar med kandidaterne til det kommende kommunalvalg

Venstre er nu klar med kandidaterne til det kommende kommunalvalg

Foto: Privat

På et velbesøgt opstillingsmøde torsdag på Færgelunden i Jægerspris, opstillede og prioriterede Venstres medlemmer 14 kandidater til Kommunalvalget i 2025, efter Anne Sofie Uhrskov blev valgt som Venstres borgmesterkandidat i efteråret 2023.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Derudover blev tidligere borgmester John Schmidt Andersen valgt som Venstre Frederikssund Kommunes kandidat til Regionsrådsvalget i november 2025 under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i opstillingsreglerne på grund af forestående sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Både borgmesterkandidat Anne Sofie Uhrskov og Formanden for Venstre Frederikssund Kommune Flemming Ipsen glæder meget over at så mange velkvalificerede kandidater, har valgt at stille op til det kommende kommunalvalg i november 2025.

- Jeg er utrolig glad for at vi har fået sat et stærkt og alsidigt hold, med både erfarne og nye kandidater. Jeg glæder mig til at vi sammen skal sikre Venstre et godt valg til næste år, lyder det fra Anne Sofie Uhrskov, i pressemeddelelsen.

Venstres formand Flemming Ipsen tilføjer:

- Vælgerne kan på Venstres liste finde gode kandidater fra alle dele af kommunen. Vi er godt repræsenteret med både kvinder og mænd. Listen vil stadig være åben for yderligere kandidater frem mod Kommunalvalget 2025.

Her er Venstres kandidater

Venstre kandidatliste til Kommunalvalget 2025 ser herefter således ud:Anne Sofie Uhrskov, Borgmesterkandidat

Hans Andersen, Frederikssund

Jacob Levin Nielsen, Frederikssund

Jørgen Bech, Skibby

Morten Skjelmose, Slangerup

Susanne Waltenburg, Frederikssund

Tom Lysgaard, Jægerspris

Charlotte Krag Clausen, Slangerup

Jens Jørgensen, Jægerspris

Morten Skovgaard, Frederikssund

Mikkel Johansen, Slangerup

Anne-Mette Worch, Slangerup

Flemming Ipsen, Skibby

Lisbet Jensen, Jægerspris

Lise Lotte Due, Skibby

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...