En dag til minde om de døde

Der tændes lys i kirken 3. november, hvor man mindes dem vi har mistet i årets løb.

Der tændes lys i kirken 3. november, hvor man mindes dem vi har mistet i årets løb.

Foto: Presse

Den første søndag i november er det Allehelgen, og i kirken er der tradition for at det er en dag hvor man mindes de døde og er sammen om sorgen. I Hørsholm Kirke markeres dagen med en Allehelgensgudstjeneste søndag  3. november klokken10 med deltagelse af kirkens fire præster. 

Der er også Allehelgensgudstjeneste på Kapellet klokken 15 ved sognepræst i Hørsholm Sogn, Rasmus Jensen.

Ved de to Allehelgengudstjenester mindes de døde med bøn, salmer og musik. Navnene på dem i sognet, der er gået bort i løbet af året, læst højt, og prædikenen og salmerne forholder sig til den kærlighed, som de efterladte stadig har, men nu er ladt alene tilbage med.

- Den sorg og svære tid, man kan føle, man er helt alene om, bliver sat i perspektiv, når man sidder sammen med andre, som gennemgår samme proces som en selv. Mange af os kæmper med at finde dagligdag og ståsted, når vi har mistet en betydningsfuld livsledsager eller en anden betydningsfuld person. Man kan ikke lige spørge, ringe eller komme forbi – men vi kan mindes i fællesskab, og på den måde ære dem, der ikke er her mere, siger sognepræst Le Klint.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...