Debatten om DSB’s ønske om at etablere deres nye højteknologiske værksted til førerløse S-tog i Vinge raser – og måske er den også blevet lidt afsporet eller røget ud på et sidespor for nogen? Jeg føler mig derfor kaldet til at fatte pennen.

Selv har jeg trådt mine barnsben på Vestervej i Frederikssund. Her byggede mine forældre hus først i 70’erne på ”den billige side” af vejen; nemlig den som havde jernbanen i baghaven. Dengang var det en naturlig ting, og da S-toget kom i 1989 var det med min fars støtte som byens viceborgmester, og blev set som et stort fremskridt. Støjen, den levede vi med, og den viste sig med tiden faktisk at blive mindre, end den var fra de gamle ”bumletog”, jeg ellers elskede at betragte som barn – både i baghaven og på den gamle station på A.C. Hansensvej, hvor min mor havde kiosken.

Blandt andet af frygt for selvsamme støj, valgte vi i Byrådet i foråret at takke nej til et værksted i det sydlige Frederikssund, på et areal som nu aldrig bliver bebygget. I stedet anbefalede vi DSB at afsøge mulighederne i erhvervsområdet i Vinge. Et område som kommer til at ligge klods op ad en motorvej, og i sagens natur med andre store virksomheder. Det har DSB nu gjort, og er vendt retur med et projekt, som i mine øjne har så mange fordele, at jeg slet ikke kan begribe, at nogen kan være imod. Måske er det også derfor, at debatten nu er trukket ned på et plan, hvor udsagn som at borgmesteren vil have sit eget monument eller et skævt tårn i Vingeland dukker op?

På et mere seriøst plan handler det for mig om, at vi ved at takke ja til DSB’s ønske, vinder en masse. Og her vejer de 200 statslige arbejdspladser såmænd ikke tungest. For 200 arbejdspladser fik vi jo nok på sigt, ved etablering af andre virksomheder i området, selv om et sådant argument er fugle på taget lige nu. Det er DSB’s værksted ikke. Men langt vigtigere er det, at DSB-projektet faktisk – modsat hvad andre siger – respekterer både kvalitetsprogram, helhedsplan og visionen om det grønne hjerte i Vinge; alt sammen samtidig med, at det løsner op for to andre knuder, som har gjort det svært at udnytte det areal, som er udlagt til erhverv.

Den ene knude er, at grundejer af en stor del af arealet (som er privat) ønsker et samlet salg. Det går ingen anden virksomhed jo med til at købe, men DSB tilbyder faktisk netop at købe det hele, og herefter lade kommunen definere hvordan alt det areal, de ikke selv skal benytte, det kan udnyttes til mere erhverv. Den anden knude der forsvinder, er, at vi får løst udfordringen om den lille skov, som lige nu er i arealet, og stort set umuliggør udnyttelsen af det. Den skov bliver genetableret i dobbelt størrelse et andet sted.

Hertil får vi, at DSB sikrer en langt bedre støjafskærmning ud mod den kommende motorvej end Vejdirektoratet nogensinde vil tilbyde os, til stor glæde for al fremtidig boligudbygning i Vinge. Men der stopper det ikke. DSB etablerer også den stiforbindelse over motorvej og banelegeme, som vi aldrig selv får råd til, og de opgraderer stationen i Vinge. Når vi hertil lægger, at vi bidrager til den grønne omstilling med dette projekt, og at både byggeriet af værkstedet og den senere drift i mange mange år helt sikkert vil betyde arbejde til mange lokale underleverandører (brobyggeriet, som var i meget mindre skala kastede 100 mio. kr. af sig i ordrer til det lokale erhvervsliv), og at flere arbejdspladser og fremgang for det lokale erhvervsliv altid medfører, at flere bosætter sig i kommunen, så taler det også direkte ind i vores højt besungne bosætningsstrategi og hele tankesættet omkring Vinge.

Så faktisk er det meget enkelt. Vil man strategi, kvalitetsprogram og visionen for Vinge, kombineret med lokal vækst, udvikling og bosætning, så vil man også DSB i Vinge! Derfor kan jeg ikke andet end at sige ja denne gang! Og for at slutte hvor jeg startede, kan jeg i tilgift glæde mig over, at borgerne i Vinge – modsat i mit barndomshjem – stort set ikke vil høre en lyd til DSB, og takket være DSB, heller ikke til den nye motorvej.