I disse dage stråler de af stolthed og glæde hos Balletkompagniet, der har en afdeling i Hørsholm.
For den helt store scene åbner sig nu for 30 af balletskolens elever. De er nemlig blevet udvalgt af Det Kongelige Teater til at medvirke i opsætningerne af de to ikoniske balletter 'Nøddeknækkeren' og 'Tornerose', oplyser en glad balletskoleleder Helle Keis.
Af de 44 balletbørn, der udvalgt til de to forestillinger, er de 30 fra Balletkompagniet og i alderen 8-14 år. De kommer til at stå på scenen sammen med nogle af landets dygtigste kunstnere i to af balletverdenens mest ikoniske værker, og kommer til at danse side om side med Det Kongelige Teaters egne balletbørn.
- Det er første gang, at Det Kongelige Teater har åbnet for deltagelse af børn uden for deres egne rækker, og vi er beærede over, at så mange af vores elever efter audition er blevet valgt. Vi ser det som en anerkendelse af vores elever, og vi er enormt stolte af, at deres grundteknik og indsats har fået dem gennem nåleøjet, lyder det fra Helle Keis.
Nøddeknækkeren har den første af de to balletforestillinger premiere lørdag den 23. november.
Læs også
- Casper klar til VM: Fra lærer til landsholdsstjerne
- Unge inviteres til uddannelsesaften
- Unge kandidater skal bane vejen for LA
- Fest løb løbsk
- Bofællesskab for unge udviklingshæmmede hænger i tynd tråd
