Flere evakueret ved brand der kunne være gået helt galt

Brandsikring på loft holdt og alle hjalp hinanden ved brand i boligblok

Omkring 15 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.

Omkring 15 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.

Foto: Presse-fotos.dk

Beboere i to opgange måtte evakueres, da der fredag klokken cirka 21.30 udbrød brand i anden sals lejlighed på Søndergade 18 i Sorø. En brand der i følge indsatsleder Søren Hückelkamp fra Slagelse Brand & Redning Station Sorø kunne være gået helt galt.

Den Korte Version
  • En brand i en lejlighed på Søndergade 18 i Sorø førte til evakuering af beboere i to opgange.
  • Indsatsleder Søren Hückelkamp fra Slagelse Brand & Redning Station Sorø fremhævede, at brandsikringen på loftet forhindrede ilden i at sprede sig.
  • Branden opstod formentlig i køkkenet, hvor et elektrisk apparat kan have været årsagen, ifølge politiet.
  • Beboerne hjalp hinanden under evakueringen, og ingen kom til skade ved branden.
  • De øvrige beboere kunne vende tilbage til deres lejligheder samme aften, mens den ramte familie blev genhuset.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- En tagbrand i anden sals højde er altid farlig, fordi det kan være svært at komme derop og fordi man ikke ved, om brandsikringen på loftet er god nok, så den kan brede sig til hele taget. Da vi ankom, var der så meget røg, at vi havde svært ved at se, hvor det brændte, fordi røgen ikke drev væk på grund af stillestående luft, fortæller Søren Hückelkamp.

Han skyndte sig at tilkalde forstærkning, så i alt omkring 15 brandfolk kom til stede. Samtidig blev der sendt bud efter en såkaldt termisk drone fra Slagelse, der ovenfra kunne se, hvor der var varmeudvikling under taget i blokken, der tilhører Sorø Boligselskab.

Der opstod et lille hul i taget ved branden. Et hul der blev dækket af lørdag af folk fra skadesservicefirmaet Belfor.
Der opstod et lille hul i taget ved branden. Et hul der blev dækket af lørdag af folk fra skadesservicefirmaet Belfor. Foto: Foto:Jens Wollesen

- Det viste sig heldigvis, at brandmurene på loftet var tætte, så ilden ikke spredte sig til resten af blokken. Selve lejligheden udbrændte og loftet styrtede sammen, men vi fik relativ hurtigt slukket ilden, da vi kom derop, fortæller Søren Hückelkamp.

Opstod i køkkenet

Vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at branden formentlig er opstået i køkkenet.

- Vi skal have lavet yderligere brandtekniske undersøgelser, men i følge forklaringer fra beboeren har der stået et apparat tilsluttet strøm på komfuret, hvor der muligvis har været tændt for en sektion. Her er ilden opstået. Den har bredt sig til resten af køkkenet, der er udbrændt, og resten af lejligheden er så røg og sodsværtet, at beboeren har måttet genhuses, fortæller Lars Denholt.

Beboeren og hans familie var ude at gå tur, da branden opstod.

Alle hjalp hinanden

Blandt de der måtte evakueres var Ida Laustsen og hendes mand Bjarne Juel Laustsen, der bor i stuetagen.

- Vi opdagede pludselig, at det lugtede af røg, og kort efter vrimlede det med brandfolk. Vi fik besked på at gå udenfor, fortæller Ida Laustsen.

Hendes mand sidder i elektrisk kørestol, og han måtte bæres ud af lejligheden.

- Men det gik altsammen, for alle hjalp hinanden, fortæller Ida Laustsen, der dagen efter branden også tog sig af den ramte familie med to børn fra den udbrændte lejlighed på anden sal.

Den gik  skadesservicefirmaet Belfor efter branden i gang med at rense, efter at man havde dækket et hul i kvisten af.

Adgangen er naturligvis spærret af til den brændte lejlighed, der er totaltskadet..
Adgangen er naturligvis spærret af til den brændte lejlighed, der er totaltskadet.. Foto: Foto:Jens Wollesen

De øvrige beboere i Søndergade 16 og 18 kunne vende retur til deres lejligheder  klokken 23.45, oplyser Lars Denholt.

Ingen kom til skade ved branden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...