Udekørende vaccinationer klar til ældre og syge borgere

Ringsted Kommune har skudt årets vaccinationsindsats i gang.

Ringsted Kommune tilbyder vaccination i hjemmet til de borgere, der ikke kan møde op på vaccinationssteder.

Ringsted Kommune tilbyder vaccination i hjemmet til de borgere, der ikke kan møde op på vaccinationssteder.

Foto: Thomas Olsen

 Ringsted Kommune er i gang med årets vaccinationsindsats mod influenza og COVID-19. Mange af kommunens borgere på plejecentrene er allerede blevet vaccineret, og indsatsen fortsætter hen over efteråret, fortæller Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.

Særligt for borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer ikke kan forlade deres hjem, er der oprettet en udekørende vaccinationsordning. Denne ordning sikrer, at alle i målgruppen får mulighed for at blive vaccineret, uanset deres mobilitet.

For at kunne modtage hjemmevaccination kræves visitation af hjemmeplejen, og borgere behøver ikke selv bestille tid til vaccinationen. Hjemmevaccination tilbydes både til dem, der modtager hjælp fra hjemmeplejen, og til borgere, der er i målgruppen, men ikke modtager hjemmehjælp. Hvis man har spørgsmål kan man kontakte kommunen.

Den nationale vaccinationsindsats er planlagt af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne og løber fra 1. oktober til 20. december 2024.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...