Torsdag aften var politiet massivt tilstede ved Persillehaven i Herlev, hvor de undersøgte en mistænkelig hændelse. Det skriver Vestegnens Politi på det sociale medie X.
Det viste sig at der var tale om en skudepisode. Klokken 20.37 torsdag aften modtog Vestegnens Politi nemlig en anmeldelse om skudafgivelse i Persillehaven. Politiet var derefter massivt til stede, og afsøgte området med politihunde, skriver Vestegnens Politi yderligere.
Politiets efterforskning indikerede, at der var tale om løs ammunition.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne, og der er heller ikke yderligere oplysninger om sagen. Vestegnens Politi fortsætter deres efterforskning.