Tirsdag eftermiddag omkring klokken 15.51 blev en 48-årig kvindelig bilist fra Hillerød påkørt bagfra. Bilisten kom kørende ad Hillerødmotorvejens forlængelse i den nordlige retning, hvor hun sænkede farten grundet kø forude. Herunder blev hendes køretøj pludselig påkørt bagfra af en 18-årig kvindelig bilist fra Liseleje, der kørte i samme retning - idet hun ikke nåede at sænke hastigheden.
Der kom en beredskabspatrulje til stedet, men der var ingen meldinger om personskader fra nogle af bilisterne.
Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.