Miniby åbner i ferien

Kjøge Mini-By forlænger sæsonen ved at holde åbent i efterårsferien.

Kjøge Mini-By åbner i efterårsferien, hvor man blandt andet kan se Acciseboden, Nørregade 44, der var et af datidens "by-toldsteder".

Kjøge Mini-By åbner i efterårsferien, hvor man blandt andet kan se Acciseboden, Nørregade 44, der var et af datidens "by-toldsteder".

Foto: Sven Erik Svensson

Efter at have været lukket i 12 dage står Kjøge Mini-By igen klar til at modtage gæster i efterårsferien, hvor man holder åbent fra lørdag 12. til søndag 20. oktober - hver dag klokken 10.00-16.00.

Den Korte Version
  • Kjøge Mini-By forlænger sæsonen ved at holde åbent i efterårsferien fra 12. til 20. oktober.
  • Sommersæsonen bød på både regnfulde og varme dage, men tiltrak mange besøgende til de 746 små huse.
  • Rundvisningerne i minibyen er populære og giver indsigt i Køges historie fra 1865.
  • Besøgende opfordres til at komme om formiddagen på hverdage for at se frivillige arbejde i værkstederne.
  • En tv-udsendelse på DK4 har fremhævet de frivillige pensionisters engagement i minibyen.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Sommersæsonen har vejrmæssigt været en noget blandet omgang med til tider mange regnvejrsdage, men til gengæld også dage hvor det var så varmt, at gæsterne måtte i skyggen under de store træer. Og der har været mange gæster forbi for at se de nu i alt 746 små huse, som udgør minibyen på Strandpromenaden.

- Kjøge Mini-By kan kun være tilfredse med sommersæsonen. Der har været rigtig mange gæster til de populære rundvisninger, hvor man får en god indsigt i Kjøge Mini-Bys opbygning og Køges bys historie som Køge så ud i 1865. Rundvisninger skal bestilles forud, og kan finde sted hele året, oplyser minibyen, som opfordrer folk til at besøge turistattraktionen om formiddagen på hverdage, hvor der altid er frivillige på værkstederne, så man kan se, hvordan det hele bliver fremstillet.

Kjøge Mini-By har i årets løb også haft besøg af tv-stationen DK4, og det er der kommet en times udsendelse ud af, som løbende bliver genudsendt på kanalen. udsendelsen omfatter blandt andet samtaler med nogle af de aktive, frivillige pensionister om deres store engagement med at skabe Mini-Byen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...