Hyldest til frivillige - har skabt et aktivt beboerhus

Eva Kirketerp og Anne Hagemeister modtog på vegne af de frivillige i Ådalsparken prisen og en gavekurv.

Eva Kirketerp og Anne Hagemeister modtog på vegne af de frivillige i Ådalsparken prisen og en gavekurv.

Foto: Gudmand

Der var stor hyldest og hæder til de frivillige fra Ådalsparken, da omkring 100 frivillige fra forskellige boligafdelinger var samlet til DAB’s Fællesskabsdag.

Ådalsparken, der er en del af Hørsholm almene Boligselskab, vandt "Fælles-for-alle prisen" for at være et klasseeksempel på, hvordan fællesskabet ser ud i en boligafdeling, hvor mange forskellige beboere inviteres ind i fællesskaberne.

I motivationen til prisen hed det:

"Det er en boligafdeling, som på ganske kort tid har formået at gøres deres fælles beboerlokaler, der næsten var ubrugte, til at blive et fælles beboerhus, der nu emmer af aktiviteter og masser af fællesskab. Huset rummer nu aktiviteter hver eneste dag og inviterer forskellige typer beboere, og som på det seneste skud på stammen nu også er med aktiviteter for de senest ankomne flygtninge. Denne afdelings mangfoldighed af aktiviteter er forbilledlig og til stor inspiration for andre boligafdelinger.”

Behørig hyldest til DAB’s Fællesskabsdag, der blev afholdt i Idrættens Hus i Brøndby.
Behørig hyldest til DAB’s Fællesskabsdag, der blev afholdt i Idrættens Hus i Brøndby. Foto: Gudmand

17 aktiviteter

Baggrunden er, at Ådalsparken de sidste par år for alvor har fået gang i beboerhuset. Der er kommet store aktiviteter og masser af fællesskab på tværs af beboerne. 

Blandt aktiviteterne er kort- og hyggeklub, seniorklub, malergruppe, foto-tur, yoga, kortklub for syriske beboere, banko og madklub. På kort tid er der blevet etableret 17 forskellige aktiviteter.

Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) afholder hvert år Fællesskabsdag for frivillige i alle de boligafdelinger, som er administreret af DAB.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...