Regeringen vil skærpe adgangskrav til gymnasiet og sløjfe hf

Elever i grundskolen skal have gennemsnitskarakter på 6 i stedet for 5 for at komme ind på alment gymnasium, viser udspil fra regeringen.

Desuden vil regeringen vil afskaffe 10. klasse, men regeringen lægger op til, at 10. klasse fortsat kan tages på efterskolerne.

Står det til regeringen, skal der fremover være tre muligheder for at tage en ungdomsuddannelse: Alment gymnasium (stx), handelsgymnasium (hhx) og et helt nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, som skal erstatte hf. Det kaldes epx.

- Uanset hvilken rolle fremtidens arbejdsmarked byder på, så skal alle unge have mulighed for at finde den vej derhen gennem uddannelsessystemet, som passer til dem, siger økonomiminister Stephanie Lose (V) på et pressemøde i Trekroner i Roskilde.

Det er regeringens mål, at de nye ungdomsuddannelser skal være klar fra sommeren 2030.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...