Kvinde måtte flygte fra hjemmet, imens manden løb efter med en kniv

En 40-årig mand er dømt for særlig brutal vold mod sin hustru.

Manden blev dømt mindre end to måneder efter voldsepisoden på et badeværelse i parrets hjem. Foto: Sarah Marie Winter

Manden blev dømt mindre end to måneder efter voldsepisoden på et badeværelse i parrets hjem. Foto: Sarah Marie Winter

Tidligt om morgenen en dag i juli i år jagtede en 40-årig mand sin hustru ud i området omkring Kokkedal Station. I hånden havde han en køkkenkniv på mere end 12 centimeter, imens han råbte ”I’m gonna kill you”.

Nu er han dømt i sagen, der begyndte indenfor i parrets hjem. De to skulle skilles, fremgår det af en udskrift af dombogen fra retten i Helsingør. 

Den 40-årige mand, bosiddende i Hørsholm Kommune, tog halsgreb på sin hustru og trak hende ud på toilettet, hvor han angiveligt slog hendes hoved ind i væggen, imens han kastede vand i hovedet på hende og igen tog halsgreb på hende.

Læs også

I retten nægtede han, at han havde sparket hende i hovedet, og det var omtrent det eneste, som retten heller ikke fandt bevidst. Men kvindens skader var ganske store, da hun efterfølgende blev undersøgt. Hun havde skader på hovedet og på halsen, og derfor blev manden kendt skyldig i vold efter straffelovens §245.

Han blev også dømt for at løbe efter kvinden med en kniv i hånden, imens han truede hende. 

I retten fortalte han ellers, at han ikke havde råbt truslerne, imens han havde kniven i hånden, fremgår det af dombogen.

For den type voldelige adfærd skal den 40-årige mand nu i fængsel i fem måneder. Han har været varetægtsfængslet siden anholdelsen i sidste del af juli måned, og han er i øvrigt tidligere dømt for vold.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...