Det nyrenoverede Lyngby Rådhus kaldes af politikere for Borgernes Hus. Men der er ikke adgang for alle borgere. Hvis man bruger en kørestol er det ikke sikkert, at man kan komme ind i elevatoren for foden af rådhusets indgangstrappe. Det er en politisk beslutning, at der ikke skulle være fuld tilgængelighed på det rådhus, hvis renovering koster kommunen langt over en kvart mia. kroner.
Borgmester: - En udfordring, men vi finder løsninger
Vi har spurgt borgmester Sofia Osmani (K), hvorfor kommunen valgte at give sig selv en dispensation fra at overholde kravene til tilgængelighed i det nyrenoverede rådhus, hvor der nu er borgere i kørestol, som ikke kan komme ind.