Veteranforsker fortæller om danske veteraner

Frans Ørsted Andersen, er ph.d., autoriseret psykolog og lektor ved Aarhus Universitet og som veteran fra DANCON 24, der var udsendt til Cypern fra 1975 til 1976, står han nu bag en ny bogudgivelse med titlen "Missionen på den delte ø"

Onsdag 9. oktober klokken 19.00 til 20.00 holder han oplæg på Veteranhuset, Klostermosevej 106A, i Helsingør. Bogen blev lanceret 16. august, en særlig mindedag for Cypern-missionen, da det markerede 50 år siden, at tre danske soldater mistede livet under sommerkrigen 1974. Samtidig fejrer man i år både 60 års jubilæum for missionens start og 20 års jubilæum for Cyperns optagelse i EU.

Missionen på Cypern var den største af sin slags for Danmark, med over 23.000 danske soldater og politifolk involveret i løbet af de 28 år, indsatsen varede. 

Missionen beskrives som en succes, der bidrog til, at Cypern kunne blive medlem af EU i 2004. Alligevel giver en aktuel serie på DR TV et misvisende billede af missionen, ved at betegne den som en ferie med billig alkohol.

Ørsted Andersen fremhæver, at 24 danske soldater mistede livet, og flere blev såret. 

Mens missionens sidste år fra 1990 til 1992 var præget af fred, blev mange veteraner efterfølgende sendt til Ex-Jugoslavien, hvor kontrasten var betydelig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...