Købstadsjubilæum mangler styring og ambitioner

Tom Sinding er tidligere og mangeårig gymnasielektor i historie på Helsingør Gymnasium

Tom Sinding er tidligere og mangeårig gymnasielektor i historie på Helsingør Gymnasium

Foto: Privat

Min leder i Helsingør Historiske Forenings medlemsblad (Nyt fra det gamle Helsingør) handler om det kommende købstadsjubilæum 2. juni 2026, hvor Helsingør Kommune er kommet alt for sent i gang med forberedelserne. De er mange, der gerne vil lave et gratis arbejde, men vi mangler en styring.

Jeg har sammen med andre længe bedt om at få nedsat en kommunal styregruppe og en indkaldelse til et stormøde, hvor alle interesserede foreninger og borger kan måde op med ideer til aktiviteter.

Men det er måske det forkerte tidspunkt, da Byrådet pludseligt skal finde store besparelse. Kulturen og velfærd er ikke hinandens modsætninger – tværtimod.

Med et samlet budget på over 5 mia. kroner, bør der findes penge til et jubilæum. Frederikshavn kommune havde givet over 2 millioner til Sæbys 500-års jubilæum og har haft kommunaldirektøren som formand for en styregruppe.

I Sæby har jeg talt med 2 af mine gamle gymnasievenner fra Frederikshavn Gymnasium. Den ene sidder i byrådet og talte meget om de uventede store udgifter til havnen i Frederikshavn. Den anden var frivillig journalist på Sæby Avis. De henviste mig begge til formanden for handelsstandsforeningen Hans-Ole Kalhøj, som havde været primus motor i forberedelserne.

Jeg mødte ham, og han udtrykte umiddelbart: ”I er kommet alt for sent i gang”. Jeg fik følgende råd:

1.Nedsæt en kommunalstyret styregruppe. Det blevet med kommunaldirektøren som formand.

2.Kommunen skulle indkalde alle interesserede til et stormøde for at bidrage med ideer, hvad de kan byde på.

3.Inddrag de lokale erhvervs- og handelsstandsforeninger, lokale organisationer, museer og andre kommunale institutioner. De lokale foreninger i Helsingør må gerne kontakte ham.

Helsingør Kommune har bevilget omkring 800.000 til jubilæet over de næste 2 år.

Men jubilæet behøver ikke at blive dyrt for Helsingør Kommune, da der er mange lokale foreninger, hvor mange frivillige er klar til at deltage i arbejdet. Helsingør Historiske Forening, hvor jeg, som formand, er klar sammen med mange medlemmer. Hamlet Scenen har nogle ideer sammen med foreningen ”Helsingør Købstad 600 år”. Desuden må der være mange andre som musikskolen, sportsklubber m.v. Nogle er nævnt, men andre ikke glemt.

Hvis Kommunen ikke magter det, kan vi jo altid udsætte jubilæet til 700-års jubilæet i 2126. Så er arbejdet ikke spildt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...