Gæster med hang til uhyggelig hygge kan godt sætte kryds i kalenderen. For traditionen tro indtages Tivoli af gys og sjov, når den gamle have iklædt efterårets farver fra fredag den 11. oktober forvandler sig til en kæmpe halloweenfest.
I samarbejde med Tivoli sætter Ugebladet Hørsholm to gange fire entrébilletter inklusiv turpas på højkant i en hurtig konkurrence.
Svar rigtigt svar på nedenstående konkurrence-spørgsmål og mail dit svar (med dit navn, adresse og mobilnummer) til ugebladet.konkurrence@sn.dk - så deltager du automatisk i lodtrækningen om en tur for fire personer til halloween i Tivoli.
Husk at skrive 'Tivoli Halloween' i emnelinjen.
Konkurrence-spørgsmål
Tivoli slår rekorden med græskar i år. Hvor mange har de pyntet op med?
A. 2210
B. 22.100
C. 222.100
Mail det rigtige svar med dit navn, adresse og mobilnummer til ugebladet.konkurrence@sn.dk
Husk at skrive ’Tivoli Halloween’ i emnelinjen. Sidste frist for deltagelse er søndag den 13. oktober kl. 12. Vinderne får direkte besked.
Scaryhouses og hekse
Det er nu 19. gang i streg, at Tivoli åbner for halloween-festlighederne. Forlystelsesparken indtages atter af drillesyge hekse og det prisbelønnede scaryhouse Villa Vendetta åbner igen, og ved det store springvand kan man nu finde vej til et mystisk heksetårn gennem lang labyrint.
Der er dobbelt op på scary houses med mere rå rædsel i 'Det hjemsøgte' i Skærsilden, og igen slår Tivoli græskar-rekorden med 22.100 styks - og naturligvis med den traditionsrige DM-konkurrence. Endelig kan du glæde til helt nye lys-installationer, pop-up-restaurant, nye halloweenscenografier og selvfølgelig Monsters Night Out-optog.
Tivoli holder halloween-åbent til og med søndag den 3. november.
