Teenagedrab for retten: Store følelser på spil

Følelserne var intense i retten under drabssagen, hvor en 15-årig er tiltalt for drab på en anden 15-årig.

15-årig dreng dræbt af knivstik på Frederikssundsvej i Husum 22. maj 2024.

15-årig dreng dræbt af knivstik på Frederikssundsvej i Husum 22. maj 2024.

Foto: Presse-fotos.dk

Det er ofte følelser og forskellige opfattelser af ord, handlinger og situationer, som er på spil, når en sag er for retten. Sådan var det også på første retsdag i sagen om et knivdrab fra maj i Københavnerbydelen Husum, hvor 15-årige Elias Bukh Barlian mistede livet. Fra tilhørerrækkerne, som i Retten på Frederiksberg er bag en glasvæg, fulgte flere end ti tilhørere med ud over den fremmødte presse. Det var med alvorlige og i nogle tilfælde røde øjne, at de gik ind på tilhørerrækkerne for at tage plads. De skulle alle følge retssagen vedrørende store børn, som de kender. På et tidspunkt kogte det over blandt tilhørerne, som for at kunne se den tv-skærm, der blev brugt til at fremvise bevismateriale, måtte sidde nær hinanden. De havde ellers placeret sig i hver sin side af lokalet med flere meters afstand, men endte efter frokostpausen med at sidde tættere for at kunne følge med.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...