Flere borgere alarmerede politiet i forbindelse med en episode på Hillerødvej i Fredensborg omkring klokken 12.39 lørdag, og de årvågne borgere var også hurtige til at notere nummerplader og andet.
For borgerne blev nemlig vidne til, hvad politiet efterforsker som såkaldt kvalificeret vold, da de så en mand blive hevet ud af en varebil og derefter både slået, sparket og trampet på, oplyser vagtchef Flemming Christiansen, Nordsjællands Politi, til Sjællandske Nyheder.
Det førte efterfølgende til, at den 23-årig mand fra Helsingør blev anholdt og sigtet for volden. Han er blevet afhørt og løsladt lørdag morgen, da der ikke blev vurderet, at der var grundlag for varetægtsfængsling.
Den forurettede i sagen er 45-årig mand fra Fuglebjerg på Midtsjælland, og det er kommet frem, at motivet i sagen er vejvrede, og at de to mænd var endt i en form for farligt kapløb på vejen.