Damp og nikotinposer smadrer de unges tænder

Flere tilfælde af nikotinskader blandt unge får Børne- og Ungdomstandplejen i København til at reagere.

Flere tilfælde af nikotinskader blandt unge får Børne- og Ungdomstandplejen i København til at reagere.

Foto: Presse

Karius og Baktus har fået en ond fætter. Nikotin. Vapes, e-cigaretter og nikotinposer i flotte æsker gør deres indtog blandt unge. Produkterne virker måske harmløse i nuet for de unge, men de indeholder nikotin, som er både afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt

Flere tilfælde af nikotinskader blandt unge får Børne- og Ungdomstandplejen i København til at reagere. Den stigende brug af produkter som vapes, e-cigaretter og nikotinposer har medført sundhedsmæssige udfordringer, hvilket ses gennem slimhindeforandringer i munden.

Derfor har Københavns Børne- og Ungdomstandpleje udarbejdet en ny intern vejledning, der skal implementeres i oktober. Formålet er at oplyse unge om tandsundhedsrisiciene ved nikotinbrug og støtte dem i at stoppe med de skadelige vaner. Tandplejen indkalder de unge til kontrolbesøg, hvor eventuelle nikotinskader vurderes, hvorefter de unge rådgives og henvises til hjælp, som eksempelvis Stoplinjen.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) er bekymret over de sundhedsmæssige konsekvenser for byens unge.

- Det er bekymrende, at flere af vores børn og unge ødelægger deres tænder med nikotinprodukter. Derfor er jeg glad for, at kommunens tandpleje har et stort fokus på at oplyse og reagere på de unges skadelige nikotinforbrug. Samtidig med at vi fra politiske side fortsat prioriterer penge til, at tandplejen har de bedst mulige rammer, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.

Det stigende brug af nikotinprodukter modsættes dog af en forbedring i den generelle tandsundhed blandt unge i København.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...