Partikelforurening fra brændeovne og pejse skønnes årligt til at forårsage ca. 550 for tidlige dødsfald i Danmark. SF’s Britta Nielsen foreslog derfor, at Ringsted Kommune fulgte ny lov, hvor kommuner med fjernvarme kan kræve, at gamle brændeovne skrottes. Forslaget faldt for døve øren.
- Partikelforurening fra brændeovne forårsager årligt omkring 550 for tidlige dødsfald i Danmark.
- SFs Britta Nielsen foreslog, at Ringsted Kommune skulle kræve skrotning af gamle brændeovne, men forslaget mødte modstand og blev afvist.
- En undersøgelse fra 2021 viste, at der er omkring 714.000 brændeovne i Danmark, hvoraf 400.000 er fra før 2008.
- Forslaget blev ikke gennemført, da det er svært at kortlægge antallet af brændeovne i Ringsted Kommune.
- Jeg mødte overhovedet ingen forståelse for mit forslag, siger Britta Nielsen, der gerne havde set i det mindste en diskussion om emnet, men hun mødte kun uforstående miner og passiv modstand.
- I sidste ende endte jeg med ikke engang selv at stemme for. Så stor var den manglende interesse fra de andre, selv om partikelforurening er noget, der vedrører alle.
Forslaget blev stemt ned på et møde i Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune for nylig.
I sidste ende endte jeg med ikke engang selv at stemme for. Så stor var den manglende interesse fra de andre, selv om partikelforurening er noget, der vedrører alle.
Britta Nielsen, byrådsmedlem for SF i Ringsted Kommune
En storstilet undersøgelse viste ellers i 2021, at der dengang fandtes ca. 714.000 brændeovne eller pejseindsatser i Danmark, fordelt med 565.000 i boliger, og de resterende 149.000 i fritidshuse. Cirka 400.000 brændeovne blev skønnet til at være fra før 2008, og disse er årsag til stor partikelforurening.
For at komme luftforureningen til livs, indførte et flertal i Folketinget, at kommunerne fra 2023 kunne kræve, at brændeovnsejere skal skrotte deres brændeovn. Hvis vel at mærke ovnen er produceret før 1. juni 2008, og hvis boligen ligger i et område, hvor der er fjernvarme eller naturgas. Ligesom Ringsted.
Det kommer dog ikke til at ske, idet initiativretsforslaget faldt til jorden grundet manglende interesse.
En af årsagerne til den manglende interesse var, at det ikke er muligt at finde ud af, hvor og i givet fald hvor mange brændeovne der er i Ringsted Kommune. Så forvaltningen skulle bruge en del tid på det.
- Jeg troede, det var muligt at skabe et overblik over gamle brændeovne i kommunen, men ikke engang skorstensfejerne kender omfanget, siger Britta Nielsen.