For mindre end et år trykkede Bjarne Riis og iværksætter Jørgen Vesta fra Rungsted hænder som nye partnere og start up-ejere af selskabet Riis Energy med adresse i Rungsted.
Nu har de sammen med de øvrige partnere solgt virksomheden, der var gået ind i markedet for varmepumper og havde fået en særlig aftale med en litauisk producent. Køberen af Riis Energi er VVS-direktør Kristian Andersen.
- Vi har netop indgået aftale om, at sælge virksomheden til Kristian Andersen. Han kom ind i virksomheden for et halvt års tid siden og kan se mulighederne i de attraktive produkter og i virksomheden. Kristian gav os et godt tilbud, som vi har takket ja til, oplyser Jørgen Vesta, ejer af Vesta Holding.
Læs også
- Byen får sine springvand tilbage
- Auktionshus skifter navn til Lauritz.com efter opkøb
- Verdens største pizzakæde åbner ved stationen
Bjarne Riis glæder sig også over salget.
- Det har været en spændende rejse at følge en erfaren serieiværksætter som Jørgen Vesta, og se hvorledes vi i samarbejde med de øvrige partnere, på kort tid har startet en virksomhed og solgt den. Det giver helt sikkert appetit på nye erhvervsopgaver, lyder det fra Bjarne Riis.
Salgsprisen oplyses ikke, men med overtagelsen af Riis Energy har Kristian Andersen skiftet virksomhedens navn til KA Energy.