Vi var ret overraskede, da vi fik at vide, at vi fra 1. juli nu skulle have to (2) busforbindelser i timen til Enghaven Nord i stedet for kun én i timen, som vi har haft længe. Og så i disse sparetider.
- Beboerne i Enghaven Nord blev overraskede over at få to busforbindelser i timen fra 1. juli.
- De er bekymrede for, at Enghave Park mister sin eneste busforbindelse i timen.
- Beboerne foreslår en skiftende busrute hver halve time mellem Enghaven Nord og Enghave Park.
- Ændringen kræver ingen ekstra køretid eller omkostninger, kun lidt fleksibilitet.
- Forslaget er sendt til relevante byrådsmedlemmer og udvalg for overvejelse.
Men så har vi jo set, at det gik ud over de mange svage beboere i Enghave Park, som helt mistede deres ene bus i timen. Og det, synes vi, er urimeligt.
Som daglige brugere af bus 336 ville vi være godt tilfredse med én bus forbindelse i timen til Enghaven Nord og foreslår, at ruten skiftes mellem Enghaven Nord og Enghave Park hver halve time. Vi har talt med adskillige beboere i Enghave Park, der også ville være tilfredse med én bus i timen.
Læs også
- Johnny fik angstanfald: – Jeg vidste ikke, om jeg havde kræfter til at nå helt hjem igen
- Busstoppested blev fjernet med et snuptag, men vil tage halvandet år at genetablere
- Kan nedlagt stoppested reddes? Politikere beder Movia kigge på ruten én gang til
- Handicaprådets formand kritiserer også busomlægning: Svage borgere overses
- Over 140 beboere protesterer mod fjernet busstoppested
Så vi foreslår følgende ændring til køreplanen efter Nordvængets stoppested: Blommevej-EnghavenNord/EnghavePark-Engbuen. Første bus i hver time går til Enghaven Nord. Anden bus i timen går til Enghave Park. Ændringen kan udføres uden ekstra køretid (ingen ekstra omkostninger) med blot lidt fleksibilitet. Alle i Enghaven får en tilfredsstillende bus betjening. De øvrige stoppesteder på ruten fra Allerød station får uændret busbetjening.
Forslaget er sendt til byrådsmedlem, fhv. borgmester Erik Lund, Handikaprådet att.: Martin Wolfbrandt og Miljø-, Teknik- og Byudvalget att.: Miki Dam Larsen.