Årets lokale Ildsjæle nomineret

Frivillige fra idrætsforeninger er blandt de nominerede, når prisen uddeles på Frivillig Fredag.

Frivillige fra idrætsforeninger er blandt de nominerede, når prisen uddeles på Frivillig Fredag.

Foto: Jacob Alexander Lykke

Frivilligcenteret har i år udvidet rammerne for nomineringerne til prisen som Årets lokale Ildsjæl. Frivillige fra idrætsforeninger er blandt de nominerede, når prisen uddeles på Frivillig Fredag. Frivilligcenterets leder, Peter Søndergaard, forklarer hvorfor idrætsforeningernes frivillige nu betragtes som en del af det frivillige sociale arbejde.

Peter Søndergaard anerkender, at det er et brud med traditionen at inkludere idrætsforeninger. Normalt forbindes frivilligt socialt arbejde med indsats for mennesker i sårbare situationer, og denne kategori har idrætsforeninger ikke tidligere tilhørt. Han pointerer dog, at nutidens samfund står over for udfordringer som mistrivsel blandt børn og unge, ensomhed blandt ældre og stress blandt voksne.

Årets nomineringer

  • Anna-lise Stokholm, demenskoordinator i Ældre Sagen, Fredensborg
  • Mette-Uni Zehle og Erik Jensen, frivillige i Frivilligcenterets Ukraine-indsats
  • Julie Schertiger, Anders Sondrup og Mia Sommer, frivillige i Øresund Håndbold
  • Lars Lau, formand for Karlebo Frisbee-Golf Klub
  • Fællesværket i Nivå
  • Figen Spejderne i Kokkedal
  • Peter Jensen, Lars Gregersen og Hans Johansen, Herrefællesskabet i Humlebæk Dagcenter

- Vores erfaring er, at sårbarhed findes i alle samfundslag. Derfor ser vi for eksempel de tre frivillige fra Øresund Håndbold, som arbejder med børn og unge, som med til at forbedre trivsel og skabe fællesskab. Det er uden tvivl frivilligt socialt arbejde, fortæller Peter Søndergaard.

Prisen som Årets lokale Ildsjæl har syv nominerede, heraf to fra idrætsforeninger. Peter Søndergaard understreger, at den afgørende faktor er, om frivillige gør en forskel for andre.

- Dén forskel handler ofte om at skabe fællesskaber, der medvirker til trivsel og mindsket ensomhed. Se på listen over årets nominerede. Fællesskaber er det klare fællestræk, siger han.

Peter Søndergaard opfordrer til samarbejde mellem idrætsforeninger og traditionelle frivillige sociale indsatser. Han mener, at de forskellige områder ofte har samme mål: at gøre en forskel.

Det er Frivilligcenterets bestyrelse, der udvælger Årets lokale Ildsjæl, som afsløres på Frivillig Fredag på KulturStationen i Humlebæk fredag 27. september fra 16.30 til 17.30.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...