Hvordan håndterer vi krigsangst?

Krigen spreder sig i Europa. Hvordan håndterer vi angsten for krig og får mere tryghed i hverdagen?

SFs forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen deltager, når SF i Næstved på mandag inviterer til offentligt møde om krigsangst, og hvordan vi håndterer den.

SFs forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen deltager, når SF i Næstved på mandag inviterer til offentligt møde om krigsangst, og hvordan vi håndterer den.

Foto: Tine Fasmer

Vi skal preppe og være forberedt på naturkatastrofer og hacking af vital infrastruktur. Krigen spreder sig. Er der grund til at være bange, og hvordan håndterer vi i givet fald krigsangst?

Den Korte Version
  • SF i Næstved inviterer til et offentligt møde om krigsangst den 23. september.
  • Mødet vil fokusere på, hvordan man taler om krigstruslen i Europa med børn og pårørende.
  • Oplægsholdere inkluderer MFer Anne Valentina Berthelsen og Annegrethe Williams, leder af Dansk NLP Institut.
  • Annegrethe Williams vil give indsigt i krigsangst og strategier til at håndtere den.
  • Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Det meget aktuelle emne tager SF i Næstved fat på ved på mandag, den 23. september, at invitere til offentligt møde om emnet.

Krigstruslen

Hvordan taler vi om krigstruslen i Europa? Med hinanden og vores børn og andre pårørende?

Den daglige nyhedsstrøm er præget af katastrofer og krig. Det vækker en angst hos mange i dagligdagen. Denne angst kan være overvældende og skabe uro både i en selv og i vores omgangskreds. Men er denne krigsangst reel? Og hvordan kan vi bedst håndtere den?

Aftenen kommer til at handle om, hvad der ligger til grund for krigsangst, hvordan den påvirker

os, og om frygten er baseret på virkelige trusler eller oppiskes af medierne og andre faktorer.

Strategier

Mandag aften klokken 19 i 3Fs lokaler på  Holsted Park 29 er alle velkomne til gratis at komme og få indsigt i konkrete strategier til at håndtere og reducere krigsangst, både for os selv,

og vores pårørende og fokusere på, hvordan vi bedst taler med vores børn om krig uden at

skabe unødig frygt, og hvordan vi kan støtte vores pårørende i en tid præget af usikkerhed.

Aftenens oplægsholdere er MF og forsvarsordfører for SF Anne Valentina Berthelsen, og

Annegrethe Williams, der er ekspert inden for psykologi og krisehåndtering, leder af Dansk

NLP Institut, der uddanner psykoterapeuter. 

Med sin omfattende erfaring vil Annegrethe guide deltagerne gennem en forståelse af krigsangst og give værktøjer til at skabe mere tryghed i vores liv.

Der vil være gratis kaffe og kage og forfriskninger, og der er ikke noget med tilmelding; det er bare at møde op.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...