Lørdag 28. september klokken 16.00 inviterer Strandgaarden i Tisvilde til en intimkoncert med den københavnske musiker og sangerinde Laura Illeborg, der netop har udgivet sit nye album "Sange fra Søerne". Sammen med sin mangeårige samarbejdspartner Niels Dahl, vil Illeborg præsentere publikum for en musikalsk rejse, hvor hun denne gang har forankret sine rødder i vise-genren.
Musikerduoen Illeborg og Dahl spiller selv alle instrumenter, herunder kontrabas, akustisk guitar, ukulele og harmonika. Teksterne, som er skrevet af Illeborg selv, sætter tonen for koncerten og afspejler både musikkens nordiske karakter og Illeborgs inderste følelsesliv.
Koncerten finder sted i det gamle sommerpensionat Strandgaarden i Tisvilde. Billetter kan findes på bemyconcert.com og strandgaardentisvilde.dk.