Når skumringstidens mørke kryber sig over himlen i de danske sensommeraftener, fyldes luften mange steder i landet med små, hurtige, sorte skikkelser, hvis vingebask er næsten umulige at høre. De fleste forbinder dyret, der i øvrigt er verdens eneste bevingede pattedyr, med uhygge og fare. Men i virkeligheden er flagermus, især dværgflagermusen, som er en af de hyppigste art i Danmark, ikke farlige for mennesker.
- Populærkulturen har skabt myten om flagermus som blodsugende rovdyr, men kun få arter drikker blod.
- De fleste flagermus i Danmark, som dværgflagermusen, lever af insekter og er vigtige for skadedyrsbekæmpelse.
- Flagermus bruger ekkolokalisering til at navigere og jage, hvilket gør dem afhængige af deres hørelse.
- Flagermus opbevarer sæd over vinteren for at sikre, at ungerne fødes om sommeren, når der er rigeligt med føde.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Den generelle opfattelse af flagermus som et blodsugende rovdyr, der øjner enhver mulighed for at sætte tænderne i et uskyldigt, varmblodet offer, skal nok i høj grad tildeles den populære gyserfigur Dracula, der i popkultur associeres med det nataktive dyr.
Selvom enkelte flagermusarter i de tropiske lande kan stille deres sult ved at drikke blod fra primært mindre dyr, skal man altså ikke være bange for at ende som måltid herhjemme.
- Dværgflagermusen gør ingen skade. Man skal ikke være bange for de danske flagermus, medmindre man er et insekt, siger Tine Nord Raahauge, der er leder af Slagelse Naturskole, om flagermusen, som er i samme gruppe af pattedyr som pindsvinet og muldvarpen.
Hvad spiser flagermus?
Nektar og pollen: Mange arter af flagermus, specielt i troperne, lever udelukkende af at drikke nektar eller spise pollen. Flagermusene drikker nektaren via en lang tynd tunge, ligesom kolibrier.
Blod: Kun 0,2 % af flagermusarterne drikker blod, men de har alligevel taget langt den største opmærksomhed i populærkulturen. De lever kun i Syd- og Mellemamerika og drikker typisk blod fra sovende husdyr, som de finder frem til ved hjælp af varmesensorer omkring næsen.
Frugter: De største flagermus tilhører denne gruppe og kan have et vingefang på op til 1,7 meter. De spiser mange forskellige slags frugter og spiller derfor vigtige økologiske roller både til at vedligeholde bestande af træer, men også til at sprede frø til nye områder.
Insekter: Hovedparten af flagermus spiser insekter, som de enten fanger i luften med ekkolokalisering eller ved at samle dem op fra jorden eller fra vandoverfladen. De fungerer derfor også som glimrende skadedyrsbekæmpelse i områder med landbrug. 1/4 af Danmarks pattedyrsarter er flagermus (17 arter), som alle er insektædere og totalt fredede.
Hun påpeger, at de danske flagermus kan risikere at være smittebærere af den potentielt farlige rabiesvirus, og at man derfor ikke bør røre ved flagermus uden handsker - faktisk slet ikke.
- Flagermus angriber ikke uden videre, men de kan bide, hvis de bliver bange. De er i øvrigt fredede, så man skal bare lade dem være, slår naturvejlederen fast.
En sædbank med vinger
Årsagen til, at man i sensommerens mørke kan opleve flere dværgflagermus end resten af året, er, at de i den sæson er mere aktive, da de har travlt med at fylde deres maver og parre sig, inden de går i dvale over vinteren.
- Hunnerne har en indbygget sæd-gemme, hvor de efter parring opbevarer hannens sæd hen over vinteren, mens de er i dvale. Når de så "vågner" i starten af foråret, får de ægløsning og befrugter æggene med den gemte sæd, fortæller Tine Nord Raahauge.
På den måde undgår flagermusen den uhensigtsmæssige situation at få børn om vinteren i dvaleperioden, hvor der ingen insekter er at spise.
- Så passer det med, at ungerne fødes i højsommeren og lærer at flyve og jage, inden det bliver vinter. Det er også derfor, at man om sommeren kan opleve unge dværgflagermus, som er "styrtet ned" på havegangen eller terrassebordet. Det er slet ikke så slemt som det kan virke; det er bare ungerne, der lige skal have styr på deres flyveevner og ekkolokalisering, fortæller naturvejlederen.
Ser med ørerne
Menneskers primære orienteringssans er vores syn, men flagermus bruger hovedsageligt ørerne til at orientere sig.
- Flagermus udsender hele tiden ultralydskald, som menneske øret ikke kan høre. De bruger ekkoet fra de omkringliggende omgivelser til at orientere sig og finde bytte. Hvis man har det rigtige udstyr, kan man høre flagermusenes lyde. Det kan lyde som et helt inferno, når de er mest aktive, fortæller Tine Nord Raahauge.
Er du interesseret i selv at komme ud og iagttage de bevingede nattedyr, foreslår lederen for Slagelse Naturskole, at du finder et sted med høje træer, hvor der i nærheden er ferskvand, der tiltrækker insekter som eksempelvis en skovsø.