Alt for mange patienter falder ned mellem stolene i samspillet mellem læger, kommuner og sygehuse. De praktiserende læger har for få muskler i forhold til sygehusene, og så er der alt for få læger i yderområder som Odsherred, Kalundborg, Vordingborg og Lolland-Falster, der har den mest syge befolkning. Alt det vil regeringen forsøge at rette op på, når den onsdag præsenterer en stor reform af det danske sundhedsvæsen.
Sundhedsreform på vej: Regeringen vil slå Region Sjælland og Hovedstaden sammen
SVM-regeringens nye sundhedsreform skal give bedre sammenhæng og mere nærhed i sundhedsvæsnet. Men rummer også en kontroversiel beslutning.