- Al erfaring tyder på, at børn og unge får det bedst af, at rammerne bliver bedre

Louise Colding og Thomas Brücker (S) om de millioner, der er blevet afsat til børn og unge i nyt budgetforlig.

Louise Colding og Thomas Brücker (S) om de millioner, der er blevet afsat til børn og unge i nyt budgetforlig.

Foto: Kim Rasmussen

Flere og flere børn har brug for noget særligt for at få den bedste start på livet, og for at komme godt videre i livet.

Nogle børn og unge har særlige behov, fysiske eller psykiske udfordringer, angst eller depression osv. Det gør ondt på os at se, når børn ikke trives, og i Socialdemokratiet i Hillerød vil vi altid prioritere, at den næste generation får de bedst mulige betingelser for at kunne vokse op som hele, sunde og glade mennesker.

Al erfaring tyder på, at børn og unge får det bedst af, at rammerne bliver bedre. Ikke at de bliver trukket ud af sammenhænge, som den lokale skole, men at skolen og klassen bliver så stærk og god, at flere børn trives i den.

Derfor styrker vi vores folkeskole.

Læs også

Der skal i langt højere grad være to voksne i klasserne i Hillerød Kommunes folkeskolers mindste klasser, og vi ønsker at udvikle vores fysiske læringsmiljøer og kompetenceudvikle vores dygtige personale, så de er klar til dette vigtige arbejde. Alt dette støtter vi med aftalen om næste års budget.

Som vi sagde ved starten på førstebehandlingen af budgettet: Der er noget, der er vigtigere end andet. Det er vores børn og unge, og nu har vi i dette års budget afsat mere end 200 mio.kroner over de næste 4 år, så vi styrker vores folkeskoler markant og øger budgettet, så vi stadig kan give børn et specialiseret tilbud, både i folkeskolen og uden for folkeskolen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...