24. oktober åbner Rema 1000 ny butik i de forhenværende Aldi-lokaler på Frederikssundsvej 131 i Brønshøj.
Her bliver den 36-årige Nichlas Hein den lokale, selvstændige købmand i butikken. Han kommer til med en lang karriere bag sig inden for detailbranchen. Senest har han været 10 år i Magasin du Nord som blandt andet forretningschef.
Nu venter tilværelsen som lokal købmand, og det er en udfordring, Nichlas Hein ser frem til, oplyser Rema 1000 i en pressemeddelelse.