Søndag den 29. september bliver der mulighed for at komme ind i Fortunfortets normalt
aflåste kasematter. Det sker, når Befæstningsdagen løber af stabelen.
Der bliver guidet rundvisning i fortet, og man kan komme på en frisk efterårstur i Jægersborg Dyrehave med gode muligheder for at opleve store kronhjorte. Man kan også finde ud af, hvordan man kan se forskel på en gravhøj og et jordtildækket befæstningsanlæg.
Det hele sker fra klokken 11-15.30. Åbningen markeres med affyring af salutkanon.
Hos spejderne fra Fortunen gruppe kan man bage snobrød eller poppe popcorn over bålet.
Du kan også teste din viden om Fortunfortet og Københavns nyere Befæstning.