Gasgrill formentlig skyld i villa-brand

Dette hus på Østerbygdvej i Ølstykke stod i flammer natten til mandag.

Dette hus på Østerbygdvej i Ølstykke stod i flammer natten til mandag.

Foto: Kenneth Tanzer

Det var formentlig en gasgrill, der for nylig var skyld i en villa-brand på Østerbygdvej i Ølstykke. Det oplyser Nordsjællands Politi fra sin døgnrapport.

- Branden er formentligt opstået ved en gasgrill, som stod op ad den vestlige væg, oplyser politiet.

Brand på Lærkeskolen

Frederiksborg Brand & Redning, der fik anmeldelsen kl. 00.57, var hurtigt på pletten, hvor indsatsleder Klaus Aaby kunne konstatere, at der var brug for forstærkning fra brandstationen i Jyllinge.

- Det var tydeligt at se, at flammerne fra tagetagen havde spredt sig til loftrummet, og ilden havde også fat i stuen.Derfor valgte vi at indkalde flere brandfolk. På tyve minutter havde vi styr på branden, men der var stadig nogle "lommer" i huset, hvor det var svært at komme til, siger Klaus Aaby, der understreger, at ingen kom til skade under branden.

- Familien i huset tog over til naboen, og det hele forløb uden problemer, siger han.

Villaens vestlige gavl er udbrændt, men ifølge Klaus Aaby, så er huset ikke totalskadet.

- Nej, der er dog en del brand- og sodskader, siger han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...